Natureventyr

Gå et juleeventyr i Grenaas hyggelige gader

07.12.23
Kom i julestemning med et ægte juleeventyr i Grenaa

I december rykker Natureventyr fra skovene og ind i Grenaas hyggelige gader. Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som en dag modtager et brev fra son fætter, eventyrnissen Jeppe.

Fætter Jeppe er på sporet af julens hemmelighed, og nu må Olaf forlade sit nissebo og begive sig ud på en rejse gennem de julepyntede gader for at finde kattekongen Knur, sin fætter Jeppe og selveste julens hemmelighed.
 

For at kunne lytte til eventyret skal du downloade app'en Natureventyr, som du finder hvor du normalt downloader apps. Følg ruten og "kapitlerne" aktiveres hen ad vejen.

Turen tager ca. en halv time at gå og vi garanterer for julestemning undervejs. 
 

Tips til turen:

1. Alting bliver hyggeligere med nissehuer på

2. Medbring gerne en lille julesnack til turen 

3. Husk en fuldt opladet telefon