Bag om Berlin på Grenaa Bibliotek

I 1918 udgav den danske forfatter Emil Bønnelycke digtet Berlin i tidsskriftet Klingen. Digtet er hans mest radikale forsøg på visuel poesi og ligger milevidt fra al andet dansk poesi både dengang og nu. Digtet er ikke umiddelbart figurativt, ligesom hans figurdigt New York fra året før var. Sidstnævnte forestiller den amerikanske storbys skyline dannet af ord. I Asfaltens sange, der også udkom i 1918, hylder han i en samling prosafragmenter ligesom flere andre digtere på den tid, industrien, maskinerne, storbyen, og samlingens titel er en oppositionel kommentar til Jeppe Aakjærs naturdigte Rugens sange. 

Digtet Berlin står åbent for fortolkning. Banerne i flere niveauer gennem det hvide landskab kan være togskinner, telegraftråde, veje, ledninger, sætninger, der væver sig ind i hinanden eller det hele på en gang. I samme periode som Bønnelyckes digt udkom, begynder neon at vinde indpas som reklame for industrien i bybilledet i verdens storbyer. 

Bønnelyckes digt er fortolket af Kamilla Jørgensen i blå neon på almuminumsplade. 180 x 134 cm. Vægt: ca. 30 kg. Produceret af Neonsign i Herlev.

Kamilla Jørgensen (1969) arbejder både som billedkunstner, forfatter og oversætter og bruger ofte andre forfatteres værker som en slags readymades til videre bearbejdning som her, hvor hun har taget udgangspunkt i Emil Bønnelyckes figurdigt Berlin. Også Vagn Steens konkretdigt Knalv knolv har hun fortolket i 3D, og det hænger nu som fungerende ur på Grenaa Havn.