Jeg har lige læst
”Tolk” af M. L. Langvad, der handler om en adopteret kvinde, der over nogle år opsøger sin familie i Sydkorea. Fordi hovedpersonen ikke selv kan forstå sproget, har hun en tolk med. Bogen er skrevet som ren dialog, og forfatteren bruger formen rigtigt fedt. Når noget bliver sagt, som hovedpersonen ikke forstår, er der et tomt rum på siden, der afsluttes med et punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn. Det er en måde at vise den sprog- og forståelsesbarriere, der opstår mellem karaktererne. Her forstår læseren ej heller, hvad der sker i samtalen. /Emilie – Norddjurs Biblioteker
