Lydvandring

At høre til Grenaa.

Her kan lokalhistorisk interesserede, turister og andre nysgerrige sjæle komme med på en gåtur gennem havnens område, mens du lytter til hverdagserindringer fra fem personer, som har levet deres liv på og ved havnen.

Det eneste, man skal bruge, er en smartphone og et sæt hovedtelefoner.  Via appen ’Lydlandkort’ kan man gå en fastlagt rute gennem havneområdet, mens en række korte fortællinger om havnen indtalt af lokale ildsjæle bliver afspillet i appen. Turen tager ca. en halv time.

Med start fra Anholtfærgen føres man bl.a. rundt til Grenaa Motorfabrik, ophugningspladsen og Hotel Crone, som alle gemmer på spændende historier om livet på havnen gennem årene. Blandt dem, der har bidraget med deres fortællinger, er Ebbe Sørensen fra Grenaa Motorfabrik og Marianne Sørensen fra Hotel Crone.


Sådan gør du:

1. Download ’Lydlandkort’ gratis fra AppStore (Iphone) eller Googleplay (Android).

2. Åbn appen og giv den tilladelse til at anvende mobildata og placering.

3. ’Lydlandkort’ viser dig hvilke lydvandringer der er, der hvor du er.

4. Tryk på kortet og vælg en lydvandring.

5. Tryk play og gå på lydvandring.

6. Den blå prik fortæller, hvor du er. Følg de røde cirkler. Når du træder ind i en af dem, går afspilningen i gang.



Der er også muligt at lytte til den derhjemme via dette link til: Sofaversion