Litteraturklummen uge 45

Boganbefaling fra Norddjurs Biblioteker

I denne uge igangsætter Norddjurs Biblioteker de tre bæredygtige arrangementer, ’Grønne Historier med Gods i’. Første gang er på Stenalt Gods onsdag d. 9. november, hvor man bl.a. kan høre Kjeld Hansen fortælle om sin bog, ”Det tabte land”, som vi anbefalede i sidste uge. Kjeld Hansen undersøger nogle af de mulige årsager til, at Danmarks landskab mange steder er blevet udpint til sidste græsstrå. En af årsagerne er menneskets grådighed og magthungren. Faktisk kan man komme helt i tvivl om menneskets moral: Er mennesket grundlæggende ondt eller grundlæggende godt? Er ondskaben medfødt eller er det samfundet, der korrumperer vores medfødte godhed? Det er et ældgammelt spørgsmål, som dagens to titler har et og andet at sige om.

William Golding. Fluernes herre
Første bog er ’Fluernes herre’ af William Golding fra 1954. Romanen, der var med til at indbringe Golding Nobel prisen i litteratur i 1983, handler om en flok små skoledrenge, der strander på en øde ø. Drengene aner ikke, hvor de er. Deres fly er styrtet ned på vej hjem til England og piloterne og en enkelt dreng er døde. Det viser sig, at der er udbrudt en verdensomspændende atomkrig. Drengene må altså klare sig selv; de må med andre ord opbygge et samfund fra bunden af. Og hvordan går det så? Får de opbygget et nyt Paradis, langt fra de voksnes onde verden? Eller ender det med blod og ødelæggelse og en gentagelse af ”den store historie”? Uden at afsløre for meget, står det ret hurtigt klart, at det ender blodigt. Drengene deler sig i to grupper med hver sin leder, for nogen skal jo have magten over de svage. De brænder en del af øen af og opfinder deres egne uhyggelige ritualer. Ondskaben er medfødt i William Goldings univers og bogen er absolut IKKE egnet for mindre børn.

Jan Sonnergaard: Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom
’Fluernes herre’ var Goldings debutroman. Jan Sonnergaards roman fra 2009 er ligeledes hans debut som romanforfatter. Heller ikke her er der meget håb for menneskeheden. Romanen foregår i 1980’erne, midt under den Kolde Krig. Det er angstens, men så sandelig også egoismens (og dermed ondskabens) årti, hvor truslen om atomkrig kaster lange, mørke skygger ind over hverdagen – en trussel, der i øvrigt får vore dages terrortrussel til at blegne! I romanen følger vi en flok unge mennesker fra forskellige samfundslag i København og omegn, både overklassens yuppier og de stenede, intellektuelle punkere. Hvor forskellige de end er, så er de alle præget af ”no future” tanken, som vi kender det fra fx Michael Strunges illusionsløse poesi og punkerbevægelsens desperat skrigende musik. Stoffer, vilde fester, sex uden følelser – og så angsten for atombombens hvide lys, der pludselig kan udslette alting. Fælles for Goldings og Sonnergaards bøger er, at de begge tegner et dystert billede af mennesket, hvor atombomben kan ses som symbol på eller måske rettere en forlængelse af menneskets ondskab og egoisme.
I næste uge tænder vi et lys for håbet og ser på naturpoesi i forbindelse med anden etape af ’Grønne Historier med Gods i’, som finder sted på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet d. 16. november.

Skrevet af Thomas Olesen, Norddjurs Biblioteker

Foto af Jan Sonnegaard : Søren Bidstrup