Elin Thora Snædal. Akryl på lærred.

FOF Djurslands malehold præsenterer unikke værker

04.08.23
I august måned kan du opleve en spændende og varieret udstilling på Grenaa Bibliotek

FOF Djurslands malehold har i indeværende år skabt de udstillede værker under vejledning af billedkunstner Eva Maria Larsson. Billederne inkluderer akrylmalerier på lærred og tegninger i genren Fantasy samt portrætter af både mennesker og dyr.

De inspirerende værker kan nu opleves på Grenaa Bibliotek. Med en blanding af kreativitet og teknisk dygtighed har udstillerne Riborg Dæhnert, Helle Skou Skjødt, Elin Thora Snædal, Bente Kjærgaard, Greta Eliathamby, Tove Iversen, Gitte Thorsen, Cecilie Carlsen, Tove Halldorsson, Lene Ahlmann Thode og Elsebeth Hansen, skabt en spændende udstilling.

Kom forbi Grenaa Bibliotek og lad dig blive inspireret af det fantastiske maleri- og tegnekunstunivers, der er skabt af FOF's malehold!