Påske for børn

25.03.21
Gæk, gæk gæk, påskeæg og gækkebreve. Påsken er lige om hjørnet

Påskeæg og gækkebreve, påskeharen og kyllinger. I påsken er der masser af traditioner, lege og kreative aktiviteter at kaste sig over sammen med børnene. 
For mange børn er påsken lig med en masse lækre chokoladepåskeæg, som man skal på jagt efter i haven påskemorgen, hvor påskeharen har gemt dem. Og også traditionen med at trille æg kender rigtig mange som en sjov påskeleg.

–Her får man hver et hårdkogt æg som man triller ned af en lille bakke. Den hvis æg triller længst har vundet (Der findes sikkert mange forskellige variationer af den påskeleg). 

Gækkebreve
Påsketraditionen med at klippe flotte gækkebreve og skrive gækkevers på, er både nem og hyggelig. Det kræver kun et stykke papir og en saks, så er du i gang. Det er kun fantasien der sætter grænser og så er det jo en tradition, der går i gang allerede et godt stykke tid inden påske.

Påskeklip og pyntede æg
Mal flotte og festlige påskeæg med maling eller tuscher til frokostbordet, lav fint påskeklip eller sjove karsebakker med påskemotiv. Der er masser af nemme og godt muligheder for at være kreative med børnene i påsken. Vi har samlet et udpluk af links med kreative idéer til inspiration. 
 

Lån på biblioteket:
På ereolen er der også lidt materialer at finde til børn om påsken. De er lige til at låne online med det sammen. Kom fx  i påskestemning med Bambi, Stampe, Snehvide, Zootropolis, Peter Plys, Askepot, - og alle deres venner med lydbogen ”5 minutter i påske”. 
 

Tags
Materialer