’Bekas' - Se filmen gratis i oktober

02.10.23
I hele oktober er der mulighed for at se ’Bekas’ for 0 point. Filmen er instrueret af den svensk-kurdiske instruktør, Karzan Kader.

’Bekas’ foregår i Kurdistan-regionen i Irak og fortæller historien om de to forældreløse brødre, Zana og Dana. Drengene lever i en verden præget af fattigdom, vold og krig, men de har en usædvanlig drøm - at flyve til Amerika.

Årsagen er, at de har set Superman i byens biograf og besluttet, at de vil have superhelten til at løse deres problemer og straffe de mennesker, som har skadet deres liv, så de begiver sig ud på en farlig rejse i hænderne på hensynsløse menneskesmuglere.
 
Bekas (som betyder forældreløs) er en hjertevarm film, der blander eventyr, drama og humor. Den er en påmindelse om vigtigheden af at bevare ens barnlige uskyld og tro på det umulige, selv i de mest udfordrende omgivelser.

Se Filmen 'Bekas' nu på Filmstriben

Filmstriben byder på to andre kurdisktalende film:

-    ’My sweet Pepper Land’

-    ’Half moon’