For voksne
USA efter præsidentvalget
19.01.22
Hvad var det for et USA, der gik til valg i 2020? Hvorfor blev præsidentvalget i 2020 karakteriseret som en kamp om USA’s sjæl?
- Hvordan lod det sig overhovedet gøre fire år tidligere, at en byggematador og forhenværende realitystjerne med meget ringe politisk erfaring blev valgt til præsident?
- Hvad fik Donald Trump gennemført i løbet af sine fire stormomsuste år i Det Hvide Hus?
- Hvem er Joe Biden? Hvad er udsigterne til, at Biden kan få gennemført sit politiske program?
- Hvad er betydningen af, at Kamala Harris blev Bidens vicepræsident?
- Vender USA nu tilbage til ”normale tilstande”?
Spørgsmålene hober sig op.
Tag med på en rutsjebanetur gennem de sidste godt 4 års amerikansk politik, når Jørn Brøndal tager disse og en række relaterede spørgsmål op til behandling.
Brøndal er professor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og optræder hyppigt på TV og i radioen.
Foredragsholder: Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved SDU
Foredraget arrangeres i samarbejde med Rougsø Folkeuniversitet