Så læs dog! Januar 2017

Idéen med denne anbefaling er at jeg simpelthen ikke kan lade være. Andre skal da ikke gå glip af denne oplevelse.

De 2 første bøger i serien ”House of Comaré” af Kristen Painter

Alle overnaturlige elementer er med: Vampyrer, comaréer, feer og formskiftere i denne serie til ALLE der elsker vampyrer og andet godt.
Jeg er virkeligt vild med ”House of Comarré”- serien. Hæsblæsende og vildt spændende. 

Serien handler om Chrysabelle, en smuk og dødbringende  comaré , som er et menneske med særligt blod, som adelige vampyrer betaler skyhøje priser for, og hendes forsøg på at gøre sig fri af det hun er skabt til. Efter hendes vampyrherre findes myrdet og hun pludselig er mistænkt, må hun flygte ind i menneskes verden, hvor hun møder Mal, en noget anderledes vampyr.  Derfra sker der noget hele tiden. Mord, kidnapning, vold, venskaber på trods af  racer og en smule kærlighed. 

Sproget er flydende og lettilgængeligt, så bøgerne kan også læses af de yngre vampyrelskere. 
Bøgerne er utroligt lækre, med helt vildt flotte forsider. Det synes jeg også er skønt. 

Glæder mig til bind 3…..

 

Jette greibe

 

Materialer