Børnebibliotekarens Bedste Billedbøger

Der er mange fordele ved at læse sammen. Højtlæsning giver dine børn læselyst, udvikler både talesproget og ordforrådet, styrker børnenes koncentrationsevne og læsefærdigheder samt giver nærhed og fælles erfaringer. Desuden er det rigtig dejligt og superhyggeligt at læse sammen.

Der er mange fordele ved at læse sammen. Højtlæsning giver dine børn læselyst, udvikler både talesproget og ordforrådet, styrker børnenes koncentrationsevne og læsefærdigheder samt giver nærhed og fælles erfaringer. Desuden er det rigtig dejligt og superhyggeligt at læse sammen.

Ideen med anbefalingerne er, at jeg hver måned anbefaler de bøger, som jeg mener, er de bedste billedbøger for de 0-6 årige.

Så glæd jer til mange fantastiske og nærværende højtlæsningsstunder med jeres børn.

Da olde var dreng                                                                          3-5 år
Pelles fantasi får frit spil i denne skønne og ekspressive billedbog, når hans olde fortæller om verdenen da han var dreng. Det er en rigtig hyggelig historie om mødet mellem de to generationer, med en lidt sentimetal olde og en morderne Pelle. 

Piber den lille mus alene?                                                        1-3 år
En glat lille farverig pegebog for de yngste, der holder af flapbøger med overraskelser. Den handler om dyreunger på gården, som tilsyneladende er helt alene, men heldigvis har de selskab. Hjemme hos os gav bogen lettede grin hver gang vi opdagede, at dyret ikke var alene. Bogen ligger også op til fin lille snak om dyrenes lyde.

Mønstre og former : lær former og mønstre med naturen             2-7 år
I denne smukke bog lærer vi en masse om forskellige mønstre og former ved at kigge på en masse af naturens eksempler. Den skiller sig meget ud fra mængden ved også at have et opslag om ting, som stikker og ting, som er spiralformede. Bogen er også rigtig god at tælle i. Det er virkelig en nydelse at læse denne bog sammen.

Stormhvalen                                                                                  3-5 år
Louie bor alene ved havet med sin far. En dag finder han en lille strandet hval, som han tager med hjem i badekarret. Denne stemningsfulde lille historie handler om ensomhed og venskab. Den har en fin og præcis tekst, men det meste af handlingen skal heldigvis læses i billederne.

Af Louise Skaarup

Materialer