Bibliotek.dk

Din online adgang til alle landets biblioteker

Gå til Bibliotek.dk

Hvad kan du bruge bibliotek.dk til?

Du kan se hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på danske offentlige biblioteker - og du kan bestille det eller se hvilket bibliotek, der har materialet hjemme. 
Bibliotek.dk er altså ikke et bibliotek, men det er en database over hvad der findes på danske offentlige biblioteker. 
Via bibliotek.dk kan du bestille materialer hjem til Norddjurs Biblioteker, hvor du kan afhente dette, så snart du har fået besked pr. sms, email eller brev.
 
For at bestille via bibliotek.dk er det ikke nødvendigt at være oprettet som bruger, men det giver flere muligheder, som direkte adgang til artikler og anmeldelser, og man er fri for at indtaste persondata hver gang, hvis man bestiller fra forskellige computere.
 

Opret dig som som bruger:

Gå til websitet her og gå ned til punktet "opret dig som bruger".
Indtast din emailadresse og et kodeord du selv vælger.
Klik på opret.
Du modtager en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding ved at klikke på linket.
Du kan nu logge ind med den emailadresse og det kodeord du har valgt - uanset hvilken computer du sidder ved.

Indsæt dit favoritbibliotek:
Nu hvor du er blevet oprettet som låner ved bibliotek.dk har du mulighed for at vælge dit favoritbibliotek.
Klik på fanebladet "Favoritbibliotek".
Gå derefter ind i biblioteksvejviseren. Her kan du søge dit favoritbibliotek frem og trykke vælg, når du har fundet det ønskede bibliotek.
 
Du kan vælge flere biblioteker, hvis du ønsker det, men der er kun 1 bibliotek, som kan være bestilbibliotek (dvs. det sted du ønsker at afhente dit materiale). Det er til gengæld meget let at skifte bestilbibliotek. Du klikker bare på det af dine favoritbiblioteker, som du ønsker skal være bestilbibliotek.
 
Gem personlige data:
Når du har valgt dit favoritbibliotek, er der mulighed for at gemme personlige data. Det gør du ved at klikke på feltet "Ingen personlige data gemt".
 
Herefter udfylder du felterne med dine personlige oplysninger. Herefter vil feltet forandre sig til "personlige data er gemt". Du er nu fri for at udfylde feltet med persondata, når du skal bestille materialer.

Gå til Bibliotek.dk

bibliotek.dk - kort fortalt