Foto: Christel Seyfarth

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Køb billet(ter)
For voksne

På strikkerejse med Christel Seyfarth

10.10.23
Foredrag om strikkerejser og Christel Seyfarths egne rejser til Shetland

Christel Seyfarth, der er strikkedesigner, arrangør af Fanøs strikkefestival, foredragsholder og meget andet, bor og arbejder ud fra Fanø. 

Her fra den lille Vadehavsø udgår et stort netværk til kunder og samarbejdspartnere i den store verden, bl.a. til Shetlandsøerne, som Christel har besøgt 3 gange inden for det sidste års tid. 
I år blev det til en rejse til Fair Isle, der er vuggen for al mønsterstrik, som vi kender det i dag.

Christel fortæller levende om alle de oplevelser, hun har haft på egen hånd på Shetland, og om den netop overstået tur med en gruppe internationale strikkere, som hun har guidet rundt på de smukke øer.

På Shetland har man overmåde mange strikkedesignere, der alle er eksperter i at strikke de smukke Fair Isle-mønstre og lace sjaler. Men der er lige så mange, der med stor passion også producerer deres egen uld, og netop Shetlandsulden er kendt for de skønne farver og høje kvalitet.

Christel kommer rundt om øernes historie, strikketraditioner, Shetlandsulden, fåreavlerne og som en lille ekstra krølle på foredraget, fortæller hun også om sit studieophold på Fair Isle, hvis strikketraditioner er kendt i hele verden.

Der vil blive vist masser af billeder fra både Shetland og Fair-Isle