Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Store lokale
Target
For alle
For voksne

Online-rejser: rejs med fra din stue – sammen med andre

25.10.23
Er du nysgerrig på vores nabolande? Har du lyst til at være en del af et rejsefællesskab?

Nu kan du komme med på DEO’s online-rejser i vinterhalvåret. Her er der mulighed for at besøge 16 meget forskellige lande, herunder Georgien, Irland, Tyskland og Tyrkiet. Over programmet zoom er det muligt at møde og tale med lokale, græsrødder, forskere og politikere fra landene og bliver klogere sammen.  

Norddjurs Kommune inviterer alle borgere i Norddjurs med på gratis online-rejser. Tag med onsdage kl. 14.00 – 17.00 i perioden fra 25. oktober til 6. marts. Du kan deltage hjemme fra din egen stue. 

Første gang, onsdag d. 25. okt., kan du komme på Grenaa bibliotek og deltage på storskærm sammen med andre. De efterfølgende rejser afholdes ikke på Grenaa Bibliotek og skal opleves hjemmefra. 

Bulgarien
Årets første rejse går til Bulgarien, der i disse år befinder sig i en højspændt indenrigspolitisk konflikt, hvis endelige udfald kan gå hen og blive altafgørende for de fremtidige generationer. Vi hører fra civilsamfundsaktører og politikere, der beretter om de politiske kampe og komplicerede spil. Med en historisk tæt tilknytning til Rusland er den interne splittelse mellem proeuropæere og prorussere blevet tydelig efter den russiske invasion af Ukraine; hvad betyder det? Hvorfor har så mange bulgarere en tæt tilknytning til Rusland? Derudover zoomer vi også ind på det betydelige tyrkiske mindretal, der bor i landets bjergrige nordøstlige og sydøstlige hjørner og hører om relationerne mellem de etniske bulgarere og dem.

Om DEO: (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) er en non-profit organisation, som har specialiseret sig i at opbygge netværk med oplysning og samfundsdebat. 

Tilmelding ikke nødvendigt