Fire store mestre fra arkitekturhistorien
Bliv klogere på fire af de største internationale stjernearkitekter, der sparkede den modernistiske bølge i gang, og få indblik i, hvordan de på hver sin måde har bidraget til arkitekturhistorien.
Over to aftener skal vi høre om Frank Lloyd Wright, som tegnede det karakteristiske Guggenheim Museum i New York, Walter Gropius, som grundlagde Bauhaus-skolen, og de to andre stjernearkitekter, Mies van der Rohe og Le Corbusier.
Alle fire anses som nogle af den moderne arkitekturs vigtigste pionerer. Vi hører om dem og deres visionære tanker om arkitektur, boformer og byplanlægning. Vi vender også blikket mod Skandinavien og ser nærmere på, hvordan de fire stjerner har inspireret danske arkitekter de sidste 75 år.
Foredragsholder: Lektor og arkitekt, Lars Sand Kirk.