Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Køb billet(ter)
For voksne

Den fantastiske teenagehjerne

18.04.24
Psykolog og forfatter Per Frederiksen sætter fokus på teenagere og ungdomslivet

Unge er hverken dumme eller dovne, og deres hjerner er ikke ude af drift. De er i gang med at forholde sig til verden, til menneskerne omkring sig og til sig selv på et helt nyt niveau. Nye følelser kommer til, og de kognitive kapaciteter skærpes markant.   

Unge opfører sig langt bedre end for bare én generation siden. De drikker mindre, ryger mindre og begår mindre kriminalitet. Samtidig har de fået det værre. De føler sig mere utilstrækkelige, angste, deprimerede og ensomme end tidligere.   

Få indblik i den fantastiske teenagehjerne, og hør om, hvad der sker i ungdommen. Om risikoadfærd og konsekvensberegning, om sex og relationer, om selvskade og digitale krænkelser, om at opleve alting stærkere og mere intenst end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl, om fuldt fokus på andre unge og på at lykkes – på godt og ondt. 

Per Frederiksen er psykolog og forfatter, arbejder for Red Barnet og tager i dette foredrag afsæt i den nyeste forskning.