Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Køb billet(ter)
For børn

Du er her – Børneteater

16.10.23
En forestilling om at finde vej i verden og i sig selv

”Du er her” er en vandring gennem små og store lydlandskaber og sanselige øjebliksbilleder; om storbyens skove af skilte, om nattens mylder af stjerner, der viser vej over havet, og om at cykle jorden rundt, bare fordi man kan. For når man går ud i verden, bliver den større.

Fantastisk og sansemættet børneteater for de 2-6-årige af Teatret Madam Bach.
 
Teater Madam Bach laver kunstnerisk teater for børn i hele verden og blev stiftet i 1997 af Christian Schrøder og Pernille Bach. 
De leverer visuelle teaterforestillinger for børn, der gennem et rigt billedsprog, fængslende lydlandskaber og en poetisk brug af ord taler sanserne i et sprog, hvor barnet føler sig hjemme. 

Madam Bachs forestillinger forgrener sig ofte også i andre formater; musik, illustrerede bøger, workshops eller kunstprojekter, der fremmer kreativitet og nysgerrighed og opmuntrer barnet til at engagere sig ud over selve teateroplevelsen.

 

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.