Kvindernes kamp
Når vi fejrer Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts er det for 115. gang. Litteraturen giver lige så mange vinkler på kampen for ligestilling.
Af Barbara Rugholm
Kampdagen har eksisteret siden 1910 og opstod som et socialistisk projekt i København, der bl.a. skulle kæmpe for kvinders stemmeret og rettigheder. De feministiske tanker havde dog været længe undervejs både i samfundet og litteraturen.
Rettigheder og stemmeret
Mathilde Fibiger var en af de mest markante danske fortalere for kvinders rettigheder. Hun vakte stor røre i samfundet, da hun proklamerede Damernes Emancipation i romanen ”Tolv Breve”, som hun i 1851 udgav under pseudonymet Clara Raphael. At kvinder skulle have samme rettigheder som mænd blev set som latterligt og grotesk.
Heldigvis satte Mathilde gang i tankerne hos andre kvinder, og i løbet af 1800-tallet fik den feministiske litteratur flere stemmer. I 1915 fik de danske kvinder stemmeret.
Frigørelse og røde strømper
”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skrev den franske filosof Simone de Beauvoir i 1949 i "Det andet køn", der står som et hovedværk i kvindefrigørelsens historie.
Den 8. april 1970 marcherede en gruppe udklædte kvinder på Strøget i protest mod skønhedsindustriens kvindebillede: Rødstrømpebevægelsen i Danmark var født.
Kvinderne kæmpede bl.a. for fri abort, retten til at bestemme over egen krop, seksuel frigørelse og ligeløn.
I 1973 provokerede Suzanne Brøgger med sin bog ”Fri os fra kærligheden”, hvor hun skrev om ægteskabets rædsler og beskrev sine egne mange seksuelle eventyr.
MeToo og moderskab
Litteraturen har også en stærk stemme i MeToo-debatten, hvor kvinder kæmper for en forandring i kønnenes magtbalance. Med romanformens muligheder for personlig indlevelse kommer læseren helt tæt på grumme og grænseløse skildringer af krænkende magtmisbrug – ofte af helt unge piger.
Den feministiske litteratur tager også fat i nogle tabuer og forsøger at nedbryde idealerne for kvinderollen som fx den perfekte mor. Hende finder vi ikke i Olga Ravns ”Mit arbejde” fra 2020. Maren Uthaugs har i sine dystopier sat kvinderne aldeles fri af patriarkatet.
Bøgerne nedenfor tager dig en tur gennem kvindefrigørelsens historie. God kampdag!
