Tæt på moseliget fra Auning - en kvinde og hendes kappe
Af Museum Østjylland
Mange har en særlig fascination af museernes udstillede moselig. Der er kun fundet få af dem, og ethvert barn kender til Gravballemanden og Tollundmanden. Også på Museum Østjylland kan museets gæster komme helt tæt på et ægte moselig i skikkelse af Auningkvinden, der blev fundet nær Auning i 1886. Få historien om kvinden, der endte sine dage i en mose, når museet og Norddjurs Biblioteker inviterer til foredrag om Auningkvinden og hendes pelskappe på Grenaa Bibliotek. Der serveres kaffe og kage, og der er entré.
Hør også fortællingen om den velbevarede dragt, som moseliget Huldremosekvinden bar, da hun blev fundet i en mose få år før fundet af Auningkvinden ikke langt derfra. Huldremosekvinden er i dag udstillet på Nationalmuseet, og fundet af hende har givet arkæologer og konservatorer ny viden om jernalderens undertøj.
For mere information kontakt: Konservator Anne Rostgaard Nielsen på tlf. 2057 0619 eller på arn@museumoj.dk