Gjerrild Bibliotekspunkt
- Adresse
-
Stokkebro 77
Gjerrild
8500 Grenaa
Danmark

I Let-Køb i Gjerrild kan du benytte Gjerrild Bibliotekspunkt. Her kan du aflevere dine lånte biblioteksbøger og låne de bøger du har reserveret til afhentning. Lån og aflevering foregår ved hjælp af din mobiltelefon og via Biblioteket- appen.
Ved bibliotekspunktet kan du læse mere om, hvordan du låner og afleverer dine materialer.
Du kan låne de materialer, der er reserveret til dig, men du kan aflevere alle dine lånte bøger også selvom de er lånt på et af Norddjurs Kommunes andre Biblioteker.
Bemærk at du kun kan aflevere bøger, der er udlånt til dig.
For at få leveret dine reserverede bøger til Gjerrild, skal du være oprettet som låner med afhentningssted i Gjerrild. Læs herunder hvordan du kommer med i ordningen.
Reserverede bøger vil blive bragt til Gjerrild Bibliotekspunkt hver tirsdag. Lånere, der har bøger til afhentning, får besked tirsdag formiddag, og bøgerne vil være klar til afhentning i Let-Køb sidst på eftermiddagen – bøgerne leveres til Let-Køb mellem kl. 16-18.
Hvis du allerede er oprettet som låner ved Norddjurs Biblioteker:
Det eneste, du skal gøre, er at ændre dit afhentningssted. Det kan du gøre på følgende måder:
· På computeren: Log ind og ret afhentningsstedet i din brugerprofil.
· I appen: Ændr afhentningsstedet under indstillinger.
· Telefonisk: Ring til biblioteket på tlf. 89 59 10 40, så ændrer vi dit afhentningssted for dig.
OBS! Hvis du er i kø til reserveringer, skal afhentningsstedet ændres for hver enkelt reservering. Det kan du gøre via computeren eller ved at kontakte biblioteket direkte.
Hvis du ikke er oprettet som låner ved Norddjurs Biblioteker:
· På computeren: Gå ind på norddjursbib.dk og opret dig som låner med MitID. Her vælger du Gjerrild Bibliotekspunkt som afhentningssted. eller
· Personligt: Kom ind på et af vores biblioteker og opret dig som låner. Husk at medbringe dit sygesikringskort.