Vi har plads til nye lånere i "Bogen Kommer Ordningen"
Et tilbud til dig, der ikke selv kan komme på biblioteket.
Af Isaac Kenneth Donkor
Hvis du bor i Norddjurs Kommune og ikke selv kan komme på biblioteket på grund af alder, sygdom eller handicap, kan du få bragt bøger, lydbøger eller andet biblioteksmateriale hjem til dig selv.
Norddjurs Bibliotekers "Bogen Kommer Ordning" betyder, at bibliotekets chauffør mandag formiddag hver 4. uge kører ud og bytter bøger mm. Du kan låne alt, hvad biblioteket normalt tilbyder af fysiske biblioteksmaterialer til udlån : bøger, bøger med stor skrift, lydbøger indlæst på MP3, tidsskrifter, musik på CD eller DVD-film.
Du kan bestille bestemte titler, emner eller forfattere ved at udfylde den ønskeseddel, der følger med hver bogpose. Du kan også ringe til biblioteket og bestille eller aftale at bibliotekaren finder noget nyt til næste gang.
Hvis du har behov for at få bragt bøger mm. ud, fordi du på grund af alder, sygdom eller handicap ikke kan komme hen til et af bibliotekerne, så er du velkommen til at ringe til Norddjurs Biblioteker på tlf. 89 59 10 40 for at høre nærmere om "Bogen Kommer Ordningen" og tilmelde dig. Lige nu har vi plads til nye lånere. Det er gratis at være med i ordningen.