Bibliotek
Auning BibliotekForfatter Emil Landgreen har skrevet de populære “Hvad gør du?” bøger, hvor læseren undervejs selv vælger, hvad der skal ske i historien. Bøgerne minder på mange måder om gaming, og i sit foredrag tager han netop udgangspunkt i børnenes erfaringer med computerspil og viser, hvordan gaming kan bruges som afsæt for kreativ skrivning og læselyst.
Han fortæller også om, hvordan han blev forfatter – og om hvordan hans historier bliver dannet af valg, konflikter og karakterer og sammenligner det med elementer børnene allerede kender fra gamerverdenen.
I workshoppen Gaming i bogform arbejder eleverne selv kreativt med at udvikle historier inspireret af gamingens fortælleformer. Gennem konkrete øvelser får de erfaring med at omsætte idéer til tekst og oplever, at deres interesse for gaming kan være en styrke i arbejdet med litteratur.
Målgruppe:
4. - 6. klasse
Hvor og hvornår:
Grenaa Bibliotek
Onsdag d. 10.03.27 kl. 08:45 - 10:15 (Workshop) kl. 10:30 - 11:30 (Foredrag)
Auning Bibliotek
Torsdag d. 11.03.27 kl. 08:45 - 10:15 (Workshop) kl. 10:30 - 11:30 (Foredrag)
Tilmelding:
Skriv en mail til din lokale børnebibliotekar eller norddjursbib@norddjurs.dk