Midlertidig afspærring af parkeringspladser ved Grenaa Bibliotek
I anledning af Grenaa Biblioteks 150-års jubilæum udsmykkes bibliotekets væg mod Åboulevarden med et maleri på 40 x 8 m. Maleriet er finansieret af Norddjurs Kommunes kultur- og fritidsudvalg
Af Norddjurs Biblioteker
I forbindelse med udførelse af vægmaleriet afspærres parkeringspladserne langs med biblioteket fra onsdag 6.8. og den næste måneds tid. Der vil blive opsat kegler og afspærringsbånd til at markere sikkerhedsafstand til lifte m.v.
Biler henvises til eksisterende parkeringspladser i båsene, der ikke berøres af arbejdet.
I den første periode vil håndværkere opsætte plader på væggen, og fra 18.8. (afhængig af vejr) vil væggen blive udsmykket med et vægmaleri af kunstmaler og illustrator Jakob Tolstrup og assistenter.
Maleriet vil blive indviet 23.9. ved en reception, følg med her på siden for nærmere information.