For alle

Grenaa Kunst- og Musikforening står bag udstillingen på Grenaa Bibliotek med billedkunstner Katja Herrik

Udstillingen kan ses til og med d. 3. november.

Af Isaac Kenneth Donkor

Tags

Udstilling
Katja Herrik fugleflugt

Katja Herrik 

Katja Herrik er grafiker og arbejder helst i sort/hvid. Hun er interesseret i lyset og skyggen og deres indflydelse på og afhængighed af hinanden. Ofte er skyggen i hendes billeder lige så vigtig som motivet der kaster den. Det er samspillet mellem lys og skygge, der ifølge hende gør billedet interessant. 
Hun er et udpræget naturmenneske, og det bærer hendes billeder præg af, for det er i naturen hun henter al sin inspiration. 

Jeg er sådan en slags lavere jæger og samler, og mange af mine billeder er blevet til i et anfald af dyb taknemmelighed for, hvad naturen har givet mig. Det kan være et stykke vildt, jeg har nedlagt, en fisk, jeg har fanget, svampe, jeg har plukket, bær, jeg har spist, eller et smukt stykke tang, jeg har fundet på stranden. Det kan også være en oplevelse med en and, der letter, en skarv, der står til tørre, en ræv i natten eller en ugle om dagen. Man får så mange gaver, når man færdes derude. Naturen er gavmild men også skrøbelig og følsom. Vi skal passe godt på den, for den er ikke bare en selvfølge. Det håber jeg, at mine billeder er med til at minde mennesker om”, udtaler Katja Herrik. 

 

Arrangør: Grenaa Kunst- og Musikforening 

www.grenaakunstogmusik.dk