- Tid
- 17:30 - 22:00
- Sted
- Grenaa midtby m. fl.
I anledning af 150-året for den nobelprisvindende forsker, der er født og opvokset i Grenaa, er byens kulturinstitutioner gået sammen om at skabe en aften fyldt med musik, kunst og fællesskab.
Aftenen vil være fyldt med musikalske og kreative indslag fra talentfulde elever fra bl.a. kulturskolen og gymnasiet, der skaber den perfekte stemning i midtbyen.
Der vil bl.a. være koncerter og kreative værksteder, en audiowalk for familien, optrædener og udstillinger, som skaber en festlig atmosfære.
Som optakt til aftenen inviterer Pavillionen til fællesspisning og fællessang. Her kan du nyde et måltid i godt selskab, inden borgmesteren byder velkommen og alle aftenens andre aktiviteter går i gang.
Biblioteket vil være til stede forskellige steder i bymidten med aktiviteter og en konkurrence, hvor du kan vinde gavekort til boghandleren. Op til kulturaftenen har vi f.eks. en skrivekonkurrence for unge, som vi afslører vinderne af på kulturaftenen.
Programmet for aftenen udvikles løbende, og du kan følge med i alle detaljer på kulturaftenens hjemmesiden.
Vi ser frem til at dele en fantastisk kulturaften med jer alle, hvor vi sammen hylder August Krogh, og hvordan drømme kan blive til virkelighed.
Se programmet på www.kulturaften.dk (opdateres løbende)
Se øvrige aktiviteter i forbindelse med fejringen af August Krogh på www.norddjurs.dk/augustkrogh