De danske udvandrere til Amerika v/ Jesper Bugge Kold
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 50 DKK
- Sted
-
Ørsted Bibliotek
Rougsøvej 73B,
8950 Ørsted
Tags
voksneBibliotek
Ørsted BibliotekMed udgangspunkt i sin romanserie vil Jesper fortælle om de omkring 300.000 danskere, der emigrerede fra 1850 til Amerika. Et enormt tal, der svarer til cirka 10% af Danmarks samlede befolkning.
I 1879 forlod hans egen slægtning, Peter Julius Christensen, Danmark for at drage til Amerika, og hans breve har inspireret Jesper til at skrive historien om Johanne og Jens, en dansk familie, der i 1879 udvandrer til Amerika i deres søgen på et bedre liv.
Tredje og sidste bind i serien om Johanne og de danske udvandrere til Amerika udkommer den 4. september 2026.
Serien består af ”Hvor vinden vender”, ”Hvor ilden brænder” og ”Hvor rejsen ender” og har blandt andet indbragt Jesper Bugge Kold adskillige prisnomineringer samt titlen som Årets Forfatter i 2025 på plusbog.dk.
Seriens handling
Romanserien handler om en dansk familie, der i 1879 udvandrer til Amerika i deres søgen på et bedre liv.
For Johanne Alm er livet i Danmark en daglig kamp for at få mad på bordet, og hun ved, at familiens skæbne aldrig vil ændre sig. På grund af en hemmelighed i hendes fortid findes der kun én løsning: at drage til Amerika.
Hendes mand, Jens, rejser i forvejen for at finde jord, og halvandet år senere følger Johanne og børnene efter.
Efterhånden får de skabt sig et godt liv på Nebraskas øde prærie, men den barske natur lader sig ikke tæmme uden modstand, og nye udfordringer opstår for den hårdt prøvede familie.
Trilogien om Johanne er en fortælling om en kvinde, der forsøger at trodse sin skæbne. Det er en historie om mod, om venskaber og ikke mindst om den svære kærlighed mellem to mennesker.