Informationssøgning til projektopgaven

Vi udvider de ældste elevers informationssøgningskompetencer og fortæller hvad god informationssøgning er, og hvordan man bruger information. Vi introducerer eleverne for både det fysiske og det digitale bibliotek og de mange muligheder, der er. 

Formål: Biblioteksorienteringen har til formål at give eleverne indblik i søgeteknik (søgeteknik, søgeord, synonymer, afgrænsning mm.), kildekritik samt de online ressourcer, som biblioteket stiller til rådighed.

Eleverne kan efter forløbet foretage emnesøgninger på relevante hjemmesider og i bibliotekets database. Derudover har de opnået viden om at komme fra et problem til information og materialer.
 

Fokus fra Fælles Mål

  • At eleverne kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning
  • At eleverne får kendskab til bibliotekets tilbud
  • At eleverne søger og finder relevant materiale til deres egen opgave



Målgruppe: 7. - 10. klasse. En klasse ad gangen med minimum 1 lærer.

Tidspunkt: Bookes i god tid inden opgaven, så der er tid til at skaffe materialer hjem fra andre biblioteker. Kontakt os gerne lige så snart opgavetidspunktet kendes. 

Forberedelse: Det er en stor fordel, hvis eleverne allerede har en definition af deres emne klar til den kommende opgave. Hvis eleverne skal have et lånerkort skal de medbringe en udfyldt indmeldelsesblanket.