Bibliotek
Auning BibliotekUdsmykningen er bygget op omkring temaet De fire årstider, og det nye børnebibliotek giver børn og familier mulighed for at gå på opdagelse i en legende, poetisk og inspirerende ramme. Her bliver naturens skiftende udtryk til en scene for læselyst, fordybelse og nysgerrig udforskning.
Et helt særligt samarbejde – og en premiere
Det nye børnebibliotek markerer en ganske særlig milepæl:
Det er første gang, Teaterværkstedet Madam Bach iscenesætter et biblioteksmiljø.
Madam Bach er kendt for deres stærke æstetiske universer, sanselige fortællegreb og evne til at skabe kunstoplevelser, der taler direkte til børn gennem lyd, farver, former og stemninger. De har stor international erfaring med forestillinger og kunstprojekter for de yngste og har optrådt i over 40 lande, ligesom de har haft samarbejder helt op til Sydney Opera House.
Deres scenografiske arbejde beskrives som sanseligt, visuelt stærkt og dybt forankret i børns oplevelsesverden, og netop derfor er Norddjurs Biblioteker stolte af at kunne præsentere dette unikke bibliotekssamarbejde.
Åbningsfest for hele familien
Vi glæder os til at præsentere den nye børneafdeling for første gang og inviterer alle til at være med til indvielsen.
Der vil være kage og saftevand til både store og små gæster.