Den danske kvinde og andre islandske vulkanudbrud
Er du også faldet for "Den danske kvinde", skal din næste roman måske være islandsk?
Af biblioteket
Trine Dyrholm spiller den danske kvinde i Benedikt Erlingssons anmelderroste komedieserie, der i øjeblikket vises på DR.
Et våbentrænet vulkanudbrud
Ditte er en tidligere dansk efterretningsagent, der flytter til Reykjavik og forvandler sit lejlighedskompleks til en kampplads. Gud nåde og trøste dem, der ikke taler ordentligt dansk eller har et moralsk kompas, som ikke svinger i takt med hendes. Man skal være god ved kvinder, børn og naturen, ellers tyer Ditte til selvtægt og trækker våben. Det er der ingen, der ønsker.
Stærke kvinder og marginaliserede mænd
Hvis den anmelderroste serie har givet dig lyst til mere fra Island, kan du lade dig inspirere af dette udvalg af nyere islandsk litteratur med stærke kvinder i hovedrollen. Fællesnævneren er en tendens til at fremstille kvinderne som stærke og handlekraftige over for en række svage eller marginaliserede mænd. En særegen, sort humor går også igen i mange af romanerne.