Indhold: Det var omstændighederne ; Det at fortælle en historie med ; Mursejlerdrømmen over havet ; Havets omstændighed blev min ; Hvorfor øger skibet farten? ; Du skal være den, du giver dig ud for at være ; Dybet, et hjemsted for displaced persons ; Også Adolf Eichmann og Osama bin Laden ; Smukke sømand, du min barndoms ; Af en forfatter kræves entydighed ; For den, som leder efter nogen, er alle havne ens ; Efter dages ensomhed på havet får min skygge ; Polynya er ikke en kønssygdom, forbeholdt havets helte ; Dette er konceptdigte, bygget over søens læst ; Hvor meget menneske ; Da han endelig vendte tilbage fra de døde ; De døde ved ikke ; Katten og skibsrotten leger en gammel leg ; Fru Komme ; Vi blev ramt af ordkanen, den kom med voldsomme ; Hvalens ryghvirvler er ikke formet ; Vi mødes head sea, ser om vi kan ; Den dybeste sø er hurtigst besejlet, men gennem ; Friheden trives ; Drømmen var en brudekjole, den hvide ; Lad mig sige det som det er ; En lille islandsk hest kan ikke komme tilbage til Island ; Åh ; Drømmer forlæggeren om andre slags digtsamlinger? ; Min krop har ar i alle stadier, først ; Skibet var ikke solidt bygget, der manglede en del ; At undersøge stormen ; Køge Bugt Mortorvej er ved at ligne sig selv, siger de ; Der var en duft af hav ; Nattens rum vokser ; I undervandsbutikken peger drengen på en kurv med små ; At tænke sig at de mænd ; I nat drømte jeg igen om døden ; Havet er fuldt af bunden bevidsthed ; Orlogsfartøjet Mercy ; Min lille havfrue, Sirenita, ubevægelig på stenen ; Kornmod ; Fiskeren og fisken har mere end bogstaver ; Jeg vil undlade så lidt som muligt af det ; Hvorfor går folk og taler med sig selv på gaden ; Før min krop voksede og flød over sine egne bredder ; Følg planen ; Måske er det en forlægger ; Åh, denne samtidighed ; Af gammel vane kigger jeg ind mod kysten ; Menneskers vandveje er sporløse, selv på det rolige hav ; Underligt med alle de skippere ; Selv dagens himmel ; I min tid blev de rige rigere og de fattige fattigere på trods ; Pentti Saarikoski sagde, at det ; Det er den måde ; Søkonen tænker tilbage og reflekterer over søens væsen ; Det er sandt, at den som vil svømme på alle have ; Vug mig nu, vug mig, stjernebåd ; Hun bærer sit barn i pungen, et billede af sit barn ; Kæreste, jeg skriver et brev til dig fra havet ; Skibet, søvnens store ; Tiden går langsommere ; Jo flere lag ; Er der nogen her, der ved, hvad det vil sige for ; Hvis jeg var en sæl, ville jeg smutte ; Det tager kun kort tid ; Sådan ; En smerte er så mange ting ; Citronmånen hænger fed og gul over det natsorte hav ; At dø af tørst på havet ; Hvem vinder slaget dér på kaptajnens skærm ; Den tynde luft ; Ingen skibe på havet, konstaterede han, intet interessant ; Havde han haft lommer, ville han nok ; De ti plager kender vi, den første var at gøre vand ; Af salt og vind skabtes den verden ; Tænker et bål ; Havets hjerte ligger ikke begravet på havbunden ; Mit navn er Fortabt ; "Når man hverken har familie", sagde hun, "tøj, identitetspapirer og ; Elsker havfruen sin hale ; For at give folk lyst til at mødes ; Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, vi gør ; Horrekassen Lydia og sorte Carmen ; Og digteren ; Efter et containerforlis med legetøj var tusindvis af ; Hvis man er en ø, bør man ikke skændes med havet ; Jeg ved jo godt, at du ved det ; Hvis du beder mig om det, lægger jeg ; Bærer det dig