Reglement og takster

Læs om vores reglement og takster

Gebyrer, takster og reglement

Her kan du få information om vores reglement, takster og gebyrer, og hvordan du betaler, hvis du har fået et gebyr.

Billede af mand, der betaler for noget via computer
Gebyr

Takster og gebyrer

Gebyrer for overskridelse af lånetiden  

Dagen efter lånetiden udløb betales:
Børn 0 -15 år - 0 kr.
Voksne + 16 år - 20,00 DKK

16-30 dage efter lånetidens udløb:
Børn 0 -15 år - 0 kr.
Voksne + 16 år - 59,00 DKK

Mere end 30 dage efter lånetidens udløb:
Børn 0 -15 år - 0 kr.
Voksne + 16 år - 230,00 DKK

Når lånetiden er overskredet med 15 dage udsendes en hjemkaldelse pr. sms, mail, e-boks eller post, og der skal betales gebyr ved afleveringen.

Overskrides lånetiden med mere end 30 dage udsendes er krav om erstatning i e-boks eller post. Der skal betales gebyr, og hvis ikke materialerne afleveres, skal de erstattes. Dette gælder også for børn 0-15 år. 

Erstatning og gebyrer bliver opkrævet af Norddjurs Kommune Opkrævningen, og herefter kan de lånte materialer ikke længere afleveres, og de betragtes derfor som dine.

Rykkerprocedure for gebyr og erstatninger.

Mellemværende overføres med betalingsfrist på 30 dage til Debitor. Borgeren modtager faktura i e-boks, og som fysisk post, hvis man ikke har digital post.

10 dage efter betalingsfristen på fakturaen modtages 1. rykker med gebyr på 100 kr.

Der er 5. dages betalingsfrist på 1. rykker.

20 dage efter betalingsfristen på 1. rykker bliver kravet sendt til inddrivelse ved Gældstyrelsen.

FAQ til gebyrer

De mest stillede spørgsmål omkring gebyr og betaling af gebyr

Hvordan betaler jeg min regning?

Icon Description

Betaling af regninger skal ske til kommunen via Mit Betalingsoverblik.

Hvornår kan jeg se og betale min regning i Mit Betalingsoverblik?

Icon Description

Regninger kan ses og betales i Mit Betalingsoverblik samme dag de er oprettet.
Hvis du betaler samme dag gebyret er opstået, vil der desværre forsat blive fremsendt en faktura til e-Boks dagen efter. Det skyldes at fremsendelsen af fakturaen ikke stoppes selvom regningen er betalt. På den fremsendte faktura er der gjort opmærksom på det med denne tekst: ”Har du lige foretaget en indbetaling, bedes du se bort fra denne skrivelse, da betaling og udsendelse af faktura kan have krydset hinanden”

Hvorfor får jeg pludselig en opkrævning på en flere år gammel regning?

Icon Description

Opkrævningen af erstatninger har stået i bero i en periode mens Norddjurs Biblioteker har implementeret en teknisk løsning, der opfylder Skats nye regnskabskrav.

Jeg har sendt jer en anke over et gebyr. Bliver regningen sat i bero mens I behandler anken?

Icon Description

Nej, en klage har ikke opsættende virkning og derfor skal den betales til betalingsfristen for at undgå et rykkergebyr. Får borger/låner medhold i klagen udbetales beløbet inkl. evt. rykkergebyr.
Klages der over et gebyr ved for sen aflevering eller erstatning skal klagen sendes til biblioteket og så skal vi formidle den videre til rette klageinstans. 

Klages der over et rykkergebyr behandler opkrævningen klagen.
Mail til fo@norddjurs.dk eller på telefon 8959 1082 og 8959 1823.

Jeg har fået et erstatningskrav på et materiale jeg har fundet. Hvad skal jeg gøre?

Icon Description

Har du endnu ikke betalt regningen, skal du aflevere materialet. Så vil regningen blive slettet automatisk. Vær opmærksom på at du risikerer at skulle betale rykkergebyr hvis du afleverer efter betalingsfristen.

Jeg har fundet et materiale som jeg har betalt for. Kan jeg få pengene refunderet hvis jeg afleverer?

Icon Description

Har du allerede betalt erstatning for materialet, kan du beholde det. Der er desværre ikke mulighed for at få refunderet erstattede materialer.

Kan jeg se på min bibliotekskonto på https://norddjursbib.dk/, når jeg har betalt via Mit Betalingsoverblik?

Icon Description

Ja, gebyrer og erstatninger vises og opdateres ved betaling i Mit Betalingsoverblik. 
Der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på norddjursbib.dk og i Biblioteket appen, og du vil derfor kunne opleve, at der efter betaling stadig vises gebyrer på din konto, når du logger ind på www.norddjursbib.dk og Biblioteket appen.

Kan jeg betale via https://norddjursbib.dk/?

Icon Description

Ja, fra https://norddjursbib.dk/   vil der være en henvisning til Mit Betalingsoverblik.

Kan jeg betale mine regninger på biblioteket?

Icon Description

Nej, man kan ikke betale regninger på biblioteket. Al betaling skal ske online.

Hvordan kan jeg betale min regning, hvis jeg ikke har MitID?

Icon Description

Har man ikke MitID, fremsendes med posten en faktura med et indbetalingskort/læselinje.

Jeg har et spørgsmål til selve betalingen?

Icon Description

Har du et spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Norddjurs Biblioteker.

Jeg har et spørgsmål til årsagen til min regning?

Icon Description

Har du spørgsmål til årsagen til din regning, skal du kontakte Norddjurs Biblioteker.

Jeg vil klage over en regning fra biblioteket?

Icon Description

Vil du klage over en regning fra biblioteket, skal du sende en mail til grenaa.bib.eksp@norddjurs.dk

Jeg har et spørgsmål til et rykkergebyr?

Icon Description

Har du et spørgsmål til rykkergebyr, kan du kontakte opkrævningskontoret på tlf: 8959 1082, 8959 1820 eller 8959 1823. Samt følgende mail: fo@norddjurs.dk

Norddjurs Bibliotekers reglement

Låneret og lånerkort
Bibliotekets forskellige tilbud kan benyttes af alle. Det er gratis at låne materialer på biblioteket.
For at blive låner kan du enten henvende sig personligt på et af Norddjurs Biblioteker eller oprette dig på vores hjemmeside www.norddjursbib.dk med MitID. Du skal være 18 år for at kunne bruge MitID.

Oprettelse ved personlig henvendelse kræver, at den der ønsker at blive låner medbringer sundhedsbevis, kørekort eller andet, der er udstedt af offentlige myndigheder og indeholder CPR-nummer, billed-ID er ikke nødvendigt.

Er man under 18 år, skal man have sine forældres underskrift for at få et lånerkort.

Klik her for indmedelsesblanket børn.

Sundhedsbeviset anvendes som lånerkort. Der kan mod forevisning af gyldig legitimation udstedes et alternativt lånerkort, hvis sundhedskortet ikke ønskes anvendt. 

Alle lån er personlige. Der må kun lånes på eget sundhedskort eller lånerkort.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal der anvendes pinkode sammen med sundhedsbeviset/lånerkortet ved benyttelse af selvbetjeningsautomater, ved reservering og fornyelse, og når låneren ønsker at se lånerstatus på www.norddjursbib.dk. 

Pinkode anvendes desuden i forbindelse med en række online services.
Pinkoden består af 4 cifre efter eget valg. 

Bortkommer sundhedsbeviset/lånerkortet skal det hurtigst muligt meddeles biblioteket. Herefter spærres der for yderligere lån på kortet.

Lånetid
Lånetiden er normalt 30 dage. Visse materialetyper har en kortere lånetid.
Lånetiden kan forlænges, hvis materialet ikke er reserveret af andre lånere – dog højst to gange materialets ordinære lånetid. Kvik-lån kan ikke fornyes.

Hvis låneren via bibliotekets hjemmeside ønsker at forlænge lånetiden den dato, hvor lånetiden udløber kan det ske frem til kl. 23.59.

Rettidig aflevering sker senest på afleveringsdatoen. Låneren er ansvarlig for, at aflevering sker rettidigt. Det er muligt at blive tilmeldt SMS eller mailservice, så der sendes en reminder forud for lånetidens udløb. Det er lånerens ansvar at biblioteket har aktuelt telefonnummer eller mail.
 
Reserveringer
Udlånte materialer kan reserveres. Der gives besked på SMS, mail eller i Biblioteksapp'en når materialet er hjemkommet.

Registrering af lån
Alle udlån og afleveringer registreres digitalt. Oplysninger om det enkelte udlån slettes senest 30 dage efter aflevering. Bibliotekets materialer er tyverisikrede.

Ansvar for det lånte
Låneren er ansvarlig for de lånte materialer. Inden lån foretages, skal låneren sikre sig, at evt. fejl eller mangler ved det lånte materiale noteres af bibliotekets personale. Hvis materialer beskadiges eller bortkommer, skal der betales erstatning. Se bibliotekets standardpriser for erstatning her på siden. Når du har erstattet et materiale, der er beskadiget og/ eller bortkommet, er materialet dit. Biblioteket tilbagebetaler ikke beløbet for erstattede materialer.

Beskadiget materiale, som du har erstattet, kan du afhente på biblioteket op til to uger efter, at du har erstattet det.

Biblioteket har ingen erstatningspligt, hvis biblioteksmaterialer ændrer/ødelægger låners udstyr.

Aflevering af lånte materialer i bibliotekets postkasse sker på lånerens eget ansvar.

Udelukkelse fra at bruge biblioteket
Lånere kan udelukkes fra at låne, hvis de har ubetalte gebyrer på mere end 200 kr. Udelukkelsen vil blive meddelt skriftligt med 7 dages varsel i e-boks eller med post.
Udelukkelse ophæves når låner har 0 kr. i gebyr.
 
Brugere, der ikke respekterer god ro og orden eller ikke følger personalets anvisninger, kan bortvises fra biblioteket.

Regning
Når lånetiden for materialer er overskredet med 30 dage, anses materialerne for bortkomne, og regning på erstatningsbeløbet plus gebyrer udsendes. Materialets pris vil fremgå af saldoopgørelsen.

Ubetalte regninger vil blive behandlet af Norddjurs Kommunes opkrævning.
 

Husorden 

Velkommen til Biblioteket!
Biblioteket tilhører os alle sammen.
Hjælp os og hinanden med at gøre det til et rart og trygt sted at være.
 

Derfor:
Tal pænt og stille og roligt

Respektér andre brugere og personalet

Brug høretelefoner

Alkohol, rusmidler og rygning er forbudt på biblioteket