Jeg har lige læst
”Stilleben” af Yael van der Wouden, der handler om Isabel, der bor alene i sin families hus, indtil den dag, hendes bror efterlader sin nyeste kæreste, Eva, i huset. Siden det er ham, der egentlig ejer huset, kan Isabel ikke gøre andet end at huse hende. Der er ikke langt mellem skænderi og lidenskab hos de to kvinder, men der er mere ved Eva, end man skulle tro. Bogen er en historisk roman, der langsomt åbner op for noget dybere i både sine karakterer og handlingen. /Emilie – Norddjurs Biblioteker