Vinderne af skrivekonkurrencen 2026
De to vindere af skrivekonkurrencen "Ordhavet" er fundet!
Af Isaac Kenneth Donkor
Norddjurs Bibliotekers skrivekonkurrence "Ordhavet" er slut og juryen bestående af bibliotekarer fra Norddjurs Biblioteket har udvalgt de 2 tekster, som vinder et gavekort på 500 kr. til en boghandel.
Her er hvad juryen skriver om de 2 tekster:
Flaskehavet af Meta Bak-Riemer, 15 år.
Flaskehavet er en helstøbt fortælling, med et flot billedsprog og stor dybde. De detaljerende beskrivelser understøtter den røde tråd i fortællingen, hvor der på en elegant måde lægges hints allerede tidligt i historien. Overnaturlige elementer flettes ind på en måde der gør læseren i tvivl om hvad der er virkelig og uvirkeligt. Alt i alt en flot fortælling med flere lag.
Blåt sand af Nynne Nørgaard Rusholt, 18 år.
Blåt sand er en sansemættet og stemningsfuld historie, der med stærke billeder giver et nuanceret indblik i hovedpersonens indre liv og i det både intense og sårbare ungdomsliv. Fortællingen rummer mange lag og en underliggende tvetydighed, som giver plads til læserens egen fortolkning. En tekst der formår at sætte spor i læseren.