Teater: Skibet er ladet med...
D ... for drømme
Et containerskib, et nødopkald, 30 migranter og 30.000 bananer ladt i stikken på åbent hav.

M ... for migranter
Et containerskib modtager en melding om en båd i havsnød. Båden er fyldt med forkomne migranter, som skibet tager ombord. Men ingen havn vil lade dem komme i land med denne ekstra ’last’.
Mens skibet i ugevis ligger for anker på åbent hav, opstår både nye forsigtige venskaber og konflikter. Situationen tilspidses blandt andet af, at en kølecontainer går i stykker og at den højgravide Khadija begynder at få veer.
’Skibet er ladet med …’ krydsklipper mellem flere synsvinkler og baggrundshistorier. Vi følger især den unge skibsassistent Emil og to af de unge migranter.
Teater til udskolingen.
Målgruppe: Fra 12 år
Varighed: 45 minutter
Hvor og hvornår:
Grenaa Bibliotek: 23.04.2026 kl. 9.00
Auning Bibliotek: 23.04.2026 kl. 13.00
Det er gratis, men kræver tilmelding.