Lær biblioteket at kende med Bibliobitterne!

Bibliobitterne er en spændende Augmented Reality-oplevelse i biblioteket.

Børn prøver Bibliobitterne
Centralbibliotekerne

Med en iPad i hånden kommer eleverne på skattejagt rundt i biblioteket, når de skal hjælpe med at finde Bibliobitterne og løse opgaver for dem. 

Historien om Bibliobitterne er skrevet af Thomas Brunstrøm, som også er kendt fra ”Sallys far”-bøgerne. 

Et forløb om Bibliobitterne består af: 

  • Højtlæsning af første del af historien om Bibliobitterne. Dette foregår i klassen, inden biblioteksbesøget. 
  • Rundvisning på biblioteket og højtlæsning af anden del af historien om Bibliobitterne. 
  • Skattejagt i biblioteket, hvor eleverne introduceres til forskellige genrer og områder i børnebiblioteket. 
  • Løsning af opgaveark om Bibliobitternes særlige sprog – til de elever der bliver hurtigt færdige med skattejagten. 


Målgruppe: 3. og 4. klasse

Varighed: Forløbet tager ca. 90 min. 

Hvor og hvornår: Bibliobitterne kan bookes på alle fire afdelinger. Kontakt din lokale afdeling i god tid, så finder vi et tidspunkt som passer jer og os.

Forberedelse: Inden biblioteksbesøget skal klassen inddeles i grupper af 3-4 elever (max 8 grupper). Ved tilmeldelse får I tilsendt første del af historien, som skal læses højt i klassen inden biblioteksbesøget.