Lån et mødelokale

Norddjurs Biblioteker udlåner lokaler til kommunens foreninger, kommunale institutioner, åbne møder og andre kulturelle formål. Lokalerne udlånes ikke til private eller kommercielle formål.

Det er gratis at låne lokalerne.

Nedenfor ses en liste over mulighederne de enkelte biblioteker. Henvendelse ang. lån af lokaler sker til personalet i den betjente tid, på mail eller pr. telefon med tydelig angivelse af ansvarlig inkl. kontaktoplysninger. 

Alle aktiviteter skal som hovedregel slutte senest kl.  21.45 fordi alarmen slår til, når det selvbetjente bibliotek lukker kl. 22.
 

Folkebiblioteket er for alle

På grund af den stigende interesse for vores mødelokaler, gør vi opmærksom på, at aktiviteter kan blive flyttet eller aflyst ved spidsbelastninger. Dette gælder især for grupper og foreninger med længerevarende bookinger i tidsrummet kl. 8-12. 

Ligeledes gør vi opmærksom på, at lokalerne kan være optaget til intern brug.

Følg altid personalets anvisninger, og se efter relevante opslag.

Grenaa Bibliotek

Icon Description

Har 3 mødelokaler.

Faciliteter i hvert lokale:
Mødelokale lille har plads til 4 personer
Mødelokale mellem har plads til 10 personer
Mødelokale stor har plads til 68 personer

Der er gratis og åbent trådløst internet i alle lokalerne.

I lokale stor er der projektor, PC med DVD-afspiller og et lydanlæg.

I lokale mellem er der fjernsyn der kan benyttes med PC.

Man kan købe kaffe, te mv. i bibliotekets drikkeautomat.

Lokalerne efterlades ryddelige og i pæn stand.

Vedr. lån af mødelokaler til studiebrug:

Studerende har mulighed for at booke vores mødelokaler både til individuel lektielæsning og gruppearbejde. 

Lokaler til studiebrug kan tidligst bookes én hverdag i forvejen og maksimum i 3 timer ad gangen.

Auning Bibliotek

Icon Description

Har 1 mødelokale.
I den betjente åbningstid er det dog muligt at opdele lokalet i 3 mindre lokaler

Faciliteter i lokalet:
Der er 8 café borde og 10 lange borde.
Der kan stilles stolerækker op til ca. 80 personer.
Der er projekter, lærred og lydanlæg med headset og mikrofon.
Der er teleslynge i lokalet. 
Der er tilhørende køkken med kaffemaskiner, el-kedel, mikrobølgeovn, ovn, køleskab og opvaskemaskine.
Der er service til 50 personer (tallerkener, desserttallerkener, bestik, kopper, glas og vinglas).
Der er gratis og åbent trådløst internet.
Der er kaffe/kakaoautomat i forhallen.

Lokalerne efterlades ryddelige og i pæn stand.

Ørsted Bibliotek

Icon Description

Har 1 mødelokale.

Faciliteter i lokalet:
Omkring mødebordene er der mulighed for at etablere plads til ca. 15 personer, afhængig af opstillingen.
Bordene er sammenklappelige.
På stolerækker kan der etableres plads til ca. 25 personer.
Det er muligt at mørklægge lokalet. 
Der er gratis og åbent trådløst internet.
Der er mulighed for lån af lærred, projektor og lydanlæg ved forudgående aftale med personalet.
Der er kaffemaskine, elkedel og service og bestik til 15 personer. 
Der er kaffe/kakaoautomat i bibliotekslokalet.

Lokalet efterlades ryddeligt og i pæn stand.

Ørum Bibliotek

Icon Description

Har 1 mødelokale.

Faciliteter i lokalet:
Omkring mødebordene er der mulighed for at etablere plads til ca. 10 personer, afhængig af opstillingen.
Bordene er sammenklappelige.
Der er gratis og åbent trådløst internet.
Der er mulighed for lån af projektor ved forudgående aftale med personalet.
Der er kaffe/kakaoautomat i bibliotekslokalet.

Lokalet efterlades ryddeligt og i pæn stand.