Moseliget Auningkvinden blev fundet ved tørvegravning syd for Auning i 1886. Ved liget lå også en pelskappe og et vævet tæppe.
Auningkvinden og hendes klædedragt har næsten siden været udstillet på museet. Der har været mange undersøgelser af fundet gennem tiden, hvor liget har været i CT-scanner, og hvor undersøgelser af pelskappen har afdækket, hvor flot den var som ny.
Senest blev fundet undersøgt i 2017, hvor det blev en del af Museum Østjyllands permanente Oldtidsudstilling.