WORKSHOP: CYKLUS - HVAD SÅ?!
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Pris: Gratis
- Sted
-
Grenaa Bibliotek
N P Josiassens Vej 17
8500 Grenaa
Tags
Menstruationens DagBibliotek
Grenaa BibliotekKom med på en tour de force gennem menstruationscyklussens fire faser, når vi zoomer ind på kroppens hormonelle maskineri, undersøger, hvordan menstruationscyklussen påvirker alt fra arbejde og relationer til humør, energi og følelser, og tager et kritisk blik på de mange myter og misforståelser, der historisk har formet synet på den cykliske krop!
Workshoppen er for dig, der har lyst til at blive klogere på den menstruerende krop, udfordre tabuer og reclaime krop såvel som narrativ. Du behøver hverken at have styr på din cyklus eller menstruere for at være med. Nysgerrighed er rigeligt!
Ud over ny viden om cyklussen får du også mulighed for at lave dit eget personlige cyklushjul, som du kan tage med hjem, når workshoppen slutter.
Emma Libner er en af de førende stemmer, når det handler om menstruation og det kvindelige underliv. Hun er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur & formidling og står bag underlivsuniverset Kh underlivet, som både rummer en bog, podcasts og en Instagramprofil.
Foredraget er gratis, men tilmelding via norddjursbib.dk er nødvendig.
NB: I Norddjurs Bibliotekers program for foråret 2026 hedder arrangementet Det store røde tabu.