Bolsjelæsning

Giv børnenes læselyst et spark.

Bolsjer

Med bolsjelæsning får klassen lov til at læse løs i 14 dage, lave en anbefaling af deres bedste bog og optjene en masse bolsjer til deres helt eget kæmpestore bolsjeglas.

Antallet af bolsjer afhænger af, hvor mange sider klassen kan læse til sammen – jo mere I læser, jo flere bolsjer får klassen. 
 

Når I melder jer til bolsjelæsning, aftaler vi samtidig en dag, hvor klassen kommer på biblioteket og låner bøger. Her får I også læsesedler, boganbefalinger og et stort bolsjeglas med hjem, som I kan dekorere i klassen. 
 

NU gælder det om at læse flest muligt sider på 14 dage, både hjemme og i skolen. 
 

Når børnene har læst en bog, skriver de den på deres egen læseseddel, og til sidst lægger de tallene sammen og tæller hvor mange sider de har læst i alt. 
 

Når biblioteket har fået klassens samlede tal, kan klassen komme og aflevere deres boganbefalinger og selvfølgelig få fyldt bolsjeglasset.

I får ét bolsje for hver 25 læste sider. 
 

Biblioteket udstiller børnenes flotte anbefalinger i en uge, hvorefter de frit kan hentes igen, hvis børnene vil have dem med hjem.


Tilmeldingen er åben hele skoleåret, og I kan deltage, når det passer jer.