Sophie Souid modtager Skriverprisen 2024
Børnebogsforfatter fra Grenaa modtager børne- og undervisningsministeriets Skriverpris.
Af Maria Brandt-Madsen
Skriverprisen på 25.000 kroner er ministeriets årlige pris til forfattere, der skriver læsevenligt. Prisen har til formål at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den læsevenlige danske litteratur for børn, unge eller voksne.
Skriverprisen har eksisteret siden 1995 og er opkaldet efter Esther Skriver, som var den første prismodtager.
"Spor - den, der hvisker, lyver."
Sophie Souid modtager skriverprisen 2024 for sin børnekrimi "Spor - den, der hvisker, lyver", som er første del af historien om den 12 årige Bille og hans hæsblæsende jagt på at finde sin forsvundne mor.
Har man allerede læst den første del af historien kan man glæde sig over at "Spor 2 - ingen røg uden ild" allerede nu kan reserveres på biblioteket.
Nominerede til Skriverprisen 2024
Foruden Sophie Souid var forfatter Kenneth Jakobsen Bøye for serien ”Familien Skov” og forfatter Zakiya Ajmi for serien ”Popsøstre” nomineret til Skriverprisen 2024.
Find bøger af de nominerede og resten af Sophie Souids forfatterskab herunder.