LitteNATur i mørket

En stjernespækket weekend med litteratur, musik og naturoplevelser
Date
Tid
00:00 - 00:00
Pris
Standard med forplejning: 200 DKK
Standard uden forplejning: Gratis
Tilkøb overnatning på sovesal: 50 DKK
Fællesspisning fredag aften: Gratis
Sted
Anholt
I samarbejde med
Dark Sky Anholt

Tag med på en magisk vinterrejse til Anholt, hvor mørket og stjernehimlen danner rammen om en weekend fyldt med fortællinger, musik og fællesskab. I februar står stjernehoben Plejaderne særligt klart på himlen over Anholt – netop den stjernehob, som danner baggrund for karaktererne i Lucinda Rileys populære serie De syv søstre.

 

Det kan du bl.a. opleve:

  • Musikaften, hvor vi tager på musikalsk rumrejse og oplever musik af Elton John, Deep Purple og Gustav Holst. Nogle musikstykker er svævende og stemningsfulde, andre fyrer godt op under raketterne!
  • Guidet stjernevandring med astronom Ole J. Knudsen. På en gåtur i Anholts natteørken leder han os rundt på himlen mellem Plejadernes stjerner.  
  • Workshops med litteraturbanko, digteværksted, møde med Lucinda Rileys 7 søstre og booktalk, hvor temaet er stjernerne og mørket.
  • Børneaktiviteter med højtlæsning af Raketdrengen og bygning af rumraketter.

 

Arrangementet er åbent for alle. Der er lavet særlig aftale med mulighed for overnatning til reduceret pris på Pakhuset og i forsamlingshuset i forbindelse med arrangementet, men både fastboende, feriegæster i sommerhuse og andre, der allerede er på øen, er meget velkomne til at deltage også. Tilmelding på forhånd er dog nødvendig. 

 

Ved tilmelding kan du vælge, om det skal være med forplejning eller ej:

  • Fuld forplejning: For 200 kr. bliver fællesspisning og hygge en naturlig del af oplevelsen, og du slipper for at tænke på indkøb og madlavning.
  • Du står selv for det: Du kan også vælge at stå for din egen forplejning og blot tilmelde dig aktiviteterne. Det er helt gratis.

Bemærk, at grillaftenen på havnen fredag aften er gratis for alle, da arrangementet er støttet af Friluftsrådet.

Arrangementet fungerer som en mini-højskole, hvor du til eftermiddagen med workshops kan vælge mellem forskellige aktiviteter, derudover deler vi oplevelserne i fællesskab. Alt efter vejret foregår aktiviteterne både ude og inde, og programmet tilpasses naturens rytme.

 

Detaljeret program med forbehold for ændringer efter vejret:

Fredag:

  • Indkvartering
  • Velkomst (Pakhuset)
  • Vi griller fælles aftensmad på Pakhusets terrasse (Havnen)
  • Gåtur langs stranden
  • Musikalsk rumrejse i Sailors House (Havnen) 

Lørdag:

  • Morgenmad i pakhusets fællesstue (Havnen)
  • Formiddagen til hygge eller egne aktiviteter
  • Frokost i forsamlingshuset (byen)
  • Workshops og foredrag i Forsamlingshuset (byen)
  • Aftensmad i forsamlingshuset (byen)
  • Stjernevandring i Ørkenen 

Søndag:

  • Morgenmad i pakhusets fællesstue (Havnen)
  • Sandwich og afslutning

Praktisk information:

  • Pris:
  • Alle aktiviteter er gratis inkl. grillmenu fredag aften.
  • 200 kr. for forplejning lørdag og søndag.
  • Ikke inkluderet i prisen er: transport og overnatning. Det skal du selv sørge for.

     

  • Forplejning inkluderer:
    • Fredag: aftensmad + et glas vin e.l. til musikaftenen (gratis for alle tilmeldte)
    • Lørdag: morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad
    • Søndag: morgenmad og frokostsandwich (til turen)  
  • Overnatning: Der er flere forskellige muligheder for overnatning. Derfor skal man selv booke det, man foretrækker:
    • Der er mulighed for at booke værelse på Pakhuset med 30 % rabat. (Dette skal man selv gøre ved at kontakte pakhuset:  www.pakhusetanholt.dk )[EA1] (Priser fra 487 kr. – 767 kr. pr. nat + evt. linnedpakke).
    • Det er muligt at tilkøbe overnatning på sovesal i forsamlingshuset fra fredag til søndag for 50 kr. pr. prs. (Det er en sovesal med 24 senge med adgang til bad/toilet i stueetagen. Medbring selv sovepose eller dyne og pude). Du tilkøber overnatning ved tilmelding til arrangementet.
    • Finde anden form for overnatning fx sommerhus e.l.
  • Transport:
    • Alle deltagere skal selv booke og betale færgebillet. Det gør du her: www.anholtfergen.dk (199 kr. Pr. prs. retur)
    • Alle deltagere skal selv sørge for at transportere sig mellem deres valgte overnatningssted og aktiviteterne. (Hvis ikke man foretrækker at gå mellem stederne, kan man evt. medbringe cykel eller booke øens taxa). (Det er ikke umiddelbart muligt at medbringe bil på færgen)

Tilmelding:

  • Tilmelding på www.norddjursbib.dk  (Husk derudover at booke overnatning og færge)
  • Senest: 20. januar 2026

Vi glæder os til at dele stjernerne, mørket og fortællingerne med dig!