Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Antologi med nyoversatte Aztekiske digte og fortællinger om bl.a. den spanske erobring set fra indianernes vinkel. For læsere af Ib Michael samt interesserede i sydamerikansk historie og indianerkultur

Beskrivelse

Nyoversatte digte og fortællinger gendigtet af forfatteren Ib Michael. Bogen er inddelt i tre afsnit eller perioder fra 1400-tallet og frem til nyere tid. I forord og efterskrift redegør Ib Michael bl.a. for den aztekiske og mayakulturens digtning, de specielle sproglige forhold og sprogstammer. Første del er såkaldte Nahuatl-tekster centreret omkring den aztekiske kultur i det centrale Mexico, mens anden del indeholder bl.a. Maya-Quiche gendigtninger fra maya-kulturen, syd for Mexico-dalen. Sidste del består af legender og sange fra nulevende indianerkulturer i Mexico oftest nedskrevet fra lydbånd

Vurdering

Fremmedartet digtning fra en stor kultur og svunden tid. Læsningen hjælpes fint på vej af Ib Michaels støttende noter og forklaringer. Bogen har desuden et flot grafisk layout og udtryk som fint afspejler indhold

Andre bøger om samme emne

Ib Michael har flere gange beskræftiget sig med den sydamerikansk indianerkultur bl.a. i Mayalandet og Paven af Indien. For læsere med samme interesse findes også en beslægtet forfatter som Vagn Lundbye