Anden del af Lian Hearns trilogi Otoriklanens fortællinger begynder hvor første del Nattergalens sang slutter. Den er flot, den er spændende, den er krævende, og vi har læsere til den. Drenge fra 14 år der holder af fantasy vil elske beskrivelsen af det fiktive samfund befolket med stridende klaner og med mange lighedspunkter med det feudale Japan. De jævnaldrende piger der holder af en gribende kærlighedsroman vil lade sig rive med af skildringen af kærlighedsforholdet mellem hovedpersonerne Takeo og Kaede. Takeos adoptivfar Shigeru er død. Takeo er splittet mellem Shigerus sidste ønske og sin rigtige fars slægt der kræver at han slutter sig til "Stammen" og bruger sine særlige evner i dens tjeneste. Det betyder at han må sige farvel til sin elskede, Kaede der drager bort for at kræve sin arv blot for at finde sin fars rige lagt øde. Kaede udfordrer som kvinde et mandsdomineret samfund, og bogen rummer mange betragtninger over kønsroller, klasser og religion og over forholdet mellem ære, pligt og kærlighed. Hvor eventyr og intriger var centrale elementer i seriens første del flyttes fokus i stigende grad over på hovedpersonernes personlige udvikling. Bogen er svær at slippe, og jeg venter spændt på oversættelsen af seriens tredje og sidste bind