6. gang I Tustrup med gravhøjene

I stedet for at mødes ved den sædvanlige parkeringsplads ved informationshuset, havde vi sat hinanden stævne ca. 1 km længere nede ad vejen, hvor alle fandt hen til den lille lysning der fungerer som parkeringsplads.

 Fra parkeringspladsen begav vi os ind i skoven ad den lille sti på højre hånd. Morgenluften var klar og frisk, og vi fik hurtigt varmen i let kuperede terræn, der både bragte os over et lille vandløb, hen over et åbent landskab og på den måde ad bagvejen ind til stendysserne. Ved at gå ruten fra denne side kom vi til Stendysserne lidt fra bagvejen, landskabet åbnede sig omkring gravhøjene og gav fornemmelsen af uendeligt højt til himlen.
 
Ved gravhøjene mærkede vi historiens vingesus og samtalerne kom naturligt til at cirkle om de fascinerende bygningsværker, som stendysserne er og hvad det har krævet at skabe dem uden moderne maskiner.


 
Inde i en af stendysserne havde naturvejleder Carsten Enemark fra Kyst- og Fjordcenteret skabt en helt særlig stemning ved at tænde levende lys. Inde i stendyssen var der lige nøjagtig plads til et par stykker af gangen og det oplevedes nærmest som om tiden stod stille et øjeblik. Levende lys kan noget helt særligt og det var helt magisk at tage sig tiden til at dvæle et øjeblik ved oplevelsen.



Ved informationscenterets fine lille udstilling drak vi kaffe og fik læst novellen: ”Gravhøjen” af Martin Andersen Nexø, der handler om den mystik og overtro der herskede -og måske stadig hersker omkring eksempelvis gravhøje som dem ved Tustrup.



Efter kaffen gik turen tilbage gennem skoven, hvor træerne har fået lov at udvikle sig frit, og nogle af dem i sjove formationer. Det er af nogen blevet udnyttet til at skabe plads til et par gynger til alle legebørnene…. og legebørn har ingen alder, så selvom alle deltagerne er 60+, var der flere legebørn iblandt, der fik en gyngetur under trækronerne inden vi landede tilbage ved parkeringspladsen.



En rigtig fin tur med go’ plads til at nyde landskabet og lade oplevelserne synke ind.