Stridighed over planter på Grenaa Bibliotek

04.08.21
Rasmus Bruun Jørgensen udstiller på Grenaa Bibliotek

Udstillingen består af en serie fotografier, der sammen med tekst udgør en billedbog spredt ud på udstillingsvæggen.

Historien er ifølge den lokale forfatter og fotograf, Rasmus Bruun Jørgensen, en science fiction - western. Den omhandler en stridighed om indførelse af nye plantesorter til et land, hvori det er et forbud mod fremmedartede planter. På billederne, der alle er taget på Djursland optræder skuespiller Simone Mikkelsen i to roller; den lovløse, der i skjul holder de fremmede planter samt ordensmagten, der tager hårde midler i brug for at opretholde loven.

Dette er fjerde gang Jørgensen udstiller med sin fotokunst på Grenaa Bibliotek.