Ny udstilling på Grenaa Bibliotek med Gunhild Møller Kaag

06.04.18
Grenaa Bibliotek fra torsdag d. 5. april - tirsdag d. 1. maj.

”Flyv, du smukke sjæl
 følg blot sommerfuglens vej
for der hvor sjælen bor og blomstre
lyser du i leg” 
  
Gunhild


Mit navn er Gunhild Møller Kaag. Født i 1970 og opvokset på Djursland.
Jeg arbejder som børnehaveklasseleder på Midtdjurs Friskole.

Jeg har en oplevelse af at det var min mors død i 2015, der satte gang i mit arbejde med akrylmaling. Jeg begyndte jeg at mærke et behov for at udtrykke mig gennem billeder. Jeg har ofte sunget ,spillet og udtrykt mig kunsterisk – men min fingre kriblede efter at lave noget mere kreativt visuelt, så jeg kastede mig spontant ud i akrylmalingens univers og har eksperimenteret med dette medie siden julen 2015.

Det er blevet til nogle meget forskellige malerier. Alle mine malerier fortæller en historie. De handler om at sætte sig selv fri og ikke altid følge den lige vej. De handler om tro, håb og kærlighed  - og om døden.... for hvor går vi sjæle hen, når vi ikke er her mere ? og husker vi at leve livet med alle vores sanser – mærker vi os selv?og husker vi nærværet og viser vi kærligheden til de mennesker vi deler livet med ?
                                  
Håber I vil nyde min udstilling .
Kærlig hilsen
Gunhild