TEGN VERDEN - TEGN EN GOD NYHED!

01.11.19
Hele november fejrer Biblo og UNICEF børnenes egen grundlov. Den hedder Børnekonventionen  og er lavet for at beskytte børn i hele verden.

biblo.dk og på Norddjurs Biblioteker fejrer vi det med en tegnekonkurrence:

Forestil dig en rigtig god nyhed for børn. Hvad handler nyheden om? Prøv så at tegne den, så godt du kan.

Alle børn mellem 7 og 14 år kan deltage.
Du kan tegne din tegning på biblioteket, men du kan også tegne derhjemme, i skolen eller hvor du nu lige har lyst.

Husk at uploade din tegning på biblo.dk senest d. 30. november 2019.

Sådan er du med i tegnekonkurrencen

Tegn din gode nyhed 
Scan eller tag et billede af din tegning
Læg billedet ind i gruppen Tegn Verden 2019 på biblo.dk eller aflever din tegning på biblioteket.
Du kan uploade din tegning fra d. 1. - 30. november 2019. Husk at skrive hvad du hedder, hvor gammel du er og lidt om, hvad der er på din tegning.

Der er præmier til de flotteste og mest kreative tegninger. Når konkurrencen er slut, finder en jury de 3 bedste tegninger, som vinder en masse spændende præmier.

Vi ser både på tegningen og på det, du skriver om tegningen, når vi skal udvælge vinderne.  Derudover samler vi de 20 bedste tegninger, som vi sætter sammen til en lille bog. Bogen kan bagefter hentes på biblo.dk og fra UNICEFs danske hjemmeside: unicef.dk

 

Oprindeligt skrevet af hmti, Aarhus Kommunes Biblioteker.