©colourbox.com

Norddjurs Biblioteker er lukket t.o.m. mandag d. 13. april | Få svar på dine spørgsmål her

24.03.20
Som følge af regeringens seneste tiltag i forhold til inddæmning af spredning af Covid-19 er alle Norddjurs Bibliotekers afdelinger lukket ned til og med mandag 13/4.

Er der adgang til bibliotekerne i Norddjurs?

Nej, desværre ikke til de fysiske biblioteker. De låses foreløbigt af til og med mandag d. 13. april, så der er heller ikke adgang til det selvbetjente bibliotek.

Kan man sende en mail eller ringe til biblioteket?

Mail: grenaa.bib@norddjurs.dk 

Telefon: 8959 2767
Mandag-onsdag kl. 10-17*
Torsdag kl. 13-17*
Fredag kl. 10-14*
Lørdag kl. 10-13*
*helligdage undtaget

Er det muligt at benytte digitale tilbud som eReolen og Filmstriben under lukkeperioden?

Ja, alle digitale tilbud fungerer som normalt.
Se mere under Netmedier her på hjemmesiden.

Er alle arrangementer aflyst?

Foreløbigt er alle arrangementer aflyst til og med mandag d. 13. april. Hvis du allerede har købt billetter, så får du selvfølgelig dine penge tilbage. 

Bliver afleveringsfristen på allerede lånte materialer udvidet?

Nej, men du skal først aflevere dine bøger, når bibliotekerne åbner igen.

Bliver der lagt gebyr på for sent afleverede materialer i lukkeperioden?

Nej, i lukkeperioden er det ikke muligt at aflevere materialer, så derfor risikerer du heller ikke at få en bøde.

Hvad skal jeg gøre, hvis afleveringsfristen på mine materialer allerede er overskredet?

Kontakt personalet efter lukkeperioden, hvis du eksempelvis skulle have afleveret en bog før vi lukkede biblioteket.
Dine gebyrer bliver justeret, så de ikke vokser.

Er det muligt at forny allerede lånte bøger?

Ja, du kan forny alle lånte materialer på vores hjemmeside.

Kan jeg reservere materialer i lukkeperioden?

Nej, desværre ikke.

Er det muligt at afhente reserverede materialer?

Nej, desværre ikke.

Hvad sker der med reserveringer, som er meldt klar til afhentning?

Som udgangspunkt bliver alle reserveringer stående på hylderne frem til 7 dage efter lukkeperioden.

Hvordan opretter jeg mit barn som låner?

Send en mail til grenaa.bib@norddjurs.dk med navn og telefonnummer på dig som forælder.
Vi kontakter dig efterfølgende telefonisk.

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min pinkode?

Send en mail til grenaa.bib@norddjurs.dk med navn og telefonnummer.
Vi kontakter dig efterfølgende telefonisk.

Hvornår åbner bibliotekerne op igen?

Følg med her på siden for at få de nyeste oplysninger om situationen.