Hvem skal vinde Læsernes Bogpris 2021?

11.03.21
Ti danske titler fra 2020 er nomineret til Læsernes Bogpris. Feltet rummer både fag- og skønlitteratur, som i de kommende uger vil være i kapløb om læsernes anerkendelse og en præmiesum på 100.000.

Det er altså ikke så lidt, der er på spil, og du kan være med til at bestemme, hvem vinderen skal være. Læs mere om de nominerede forfattere og stem her, nederst på siden.

Fælles for de nominerede bøger er, at de i særlig grad har appelleret til læserne: Det er bøger, som læserne har hevet ned fra hylderne og læst og diskuteret med hinanden i årets løb, fordi de behandler livsnære tematikker på en ny måde.

Det er bøger, som har en særlig nerve, i flere tilfælde med rod i forfatternes egne smertepunkter, men skrevet i en form, så de gøres almene og genkendelige.

Der er således meget smerte i de fleste af bøgerne, men skrevet med litterær elegance, så de får læseren til nærmest at mærke voldsomme livserfaringer på egen krop og få et nyt blik på temaer som psykisk sårbarhed, skilsmisse, alkoholisme, overgreb, adoption og forholdet mellem forældre og børn.

Giv din stemme her via linket