Fiktionsfodbold

29.09.21
Hvilket fodboldhold er dit drømmehold? Hvilke fodboldspillere ville du vælge til dit hold, hvis du havde helt frit valg? - Kampen og konkurrencen er slut se mere...

Kampen er afgjort, se vinderholdet og hør boganbefalingerne på Norddjurs Bibliotekers Facebookside 

Link til videoen 


Det har vi spurgt vores to bibliotekarer, Anna og Kenneth, om – blot med dét benspænd at holdet udelukkende skal bestå af fiktive personer fra bøgernes verden. 

De to hold møder hinanden i en hæsblæsende kamp, hvor det er jer – vores lånere – der afgør slagets udfald. Fiktionsfodboldkampen bliver spillet som led i det landsdækkende ’Sammen i bevægelse’, hvor der i efteråret er fokus på holdsport og sportsikoner.


Vi har spurgt Anna og Kenneth om, hvorfor netop deres fodholdhold vinder fiktionskampen: 
Anna: Der er ingen tvivl om, at Team A er det stærkeste hold. Jeg har nøje udvalgt fiktive personer, der er kompromisløse, og som vil gøre hvad som helst for at få, hvad de vil have. Derudover er mit hold utroligt alsidigt: Der er både magikere, folkekære personligheder og ren råstyrke. 
Kenneth: Team K vinder fordi det ikke består af solospillere men holdspillere. Jeg har fokuseret på at skabe et velbalanceret fodboldhold, hvor holdet er vigtigere end hver enkelt spiller. Sammenhold, begejstring og selvfølgelig Big Brothers altoverskyggende overblik bringer sejren hjem til Team K.  

Stem på din favorit og deltag i konkurrencen om en bogpræmie
Det er op til dig at afgøre, hvem der vinder. Skal det være Team A eller Team K? På dit lokale bibliotek står der en stemmeboks og stemmesedler, så du kan stemme på dit favorithold. Når du stemmer, deltager du samtidig i konkurrencen om en fin bogpræmie. Så kig efter stemmeboksen næste gang, du er på biblioteket. 
D. 13. oktober tæller vi alle stemmerne sammen, og det hold med flest stemmer vinder fodboldkampen. Det er altså dig, der afgør kampens udfald! 

Afsløring og sejrstale 
Fredag d. 15. oktober bliver vinderen afsløret på Facebook via video. Til afsløringen vil bibliotekaren, der står bag vinderholdet, holde sejrstale og fortælle om de forskellige boguniverser, som de fiktive personer stammer fra. 
Efter sejrstalen trækker vi en vinder blandt alle, der har stemt på deres favorithold. Vinderen bliver kontaktet direkte.